Bel Mondos 1966

Efter jeg havde aftjent min værnepligt i 1965, fået fast arbejde på Gutenberghus og været på min første charterferie i 1966, ville min nevø præsentere mig for en svend fra hans arbejdsplads som også var bidt af pigtrådsmusik.
Han hed Jørgen Axel Christiansen og boede på Veksøvej i Brønshøj.
Jørgen og hans fætter Kaj Brun tog imod mig, og det viste sig, at de var en del af et band med navnet Bel Mondos der stod og manglede en singleguitarist.
Jeg prøvede at vise lidt af mine færdigheder på den hjemmebyggede “ Fender guitar “ og blev godkendt til at spille med dem. Jørgen spillede guitar og sang, Kaj spillede bas og de kendte en ung mand ved navn Dan, som skulle hægtes på når vi andre havde øvet en del numre som dels var nogle Jørgen havde skrevet, og dels The Monkees,
The Hollies, The Searchers, The Shadows og The Spotnicks numre.

Jørgen syntes at vi skulle melde os til DM i pigtrådsmusik, som blev afholdt af Erik Haaest. Vi skulle melde os til i Roskilde, da han mente at konkurrencen var for stor i København.
Dan blev hægtet på, og samtidig blev det også til, at en af de piger der kom forbi for at høre os spille, også kunne synge. Hun hed Marianne Ludvigsen og blev da vores sangerinde.
Vi fik syet uniformer, taget nogle billeder og gik så i gang med at øve for alvor. Vi nåede også at komme lidt ud og spille, bl.a. i en Mælkepop.

Der blev taget en del billeder en kold vinteraften på Håbets Alle, hvor Kaj boede.
Vi havde planer om at bruge billederne til noget reklame for os selv.
Herover er det Dan, Marianne, Kaj, mig og Jørgen.

En kollega på min arbejdsplads
hvis far ejede Grøndals Biografen, gav os lov at låne biografen en søndag formiddag, for at vi kunne tage nogle billeder, og lave indspilninger på båndoptager.

 

Lige inden vi skulle stille op til mesterskabet, fik trommeslageren kolde fødder, og vi måtte kigge os om efter en anden trommeslager. Jeg fik at vide at før jeg kom med, havde Bel Mondos haft en trommeslager der hed Duna Berg, men hun var holdt op da hun skulle på et længere ophold i England. Jørgen undersøgte om hun var kommet hjem, og det viste sig at det var hun, og hun ville gerne være med.
Vi øvede så videre og fik også Mariannes bror Bjarne Ludvigsen med på orgel.

Vi fik en ikke særlig god placering ved konkurrencen på Fjordvilla i Roskilde. Det fik til resultat, at Bjarne flippede helt ud og ikke ville være med mere, samt at Marianne Ludvigsen blev opfordret af Erik Haaest til at danse Go Go i et bur oppe ved siden af scenen.
Marianne blev så interesseret i de muligheder der nu åbnede sig, at hun blev indlemmet pigeorkestret Sweetheart og derefter Ladybirds, så hende havde vi heller ikke med mere !

Fjordvilla i Roskilde som desværre ikke
er der mere.
Billedet er taget af Jytte Jørgensen.

Herunder er der så et par billeder med henholdsvis
Marianne Ludvigsen
fra perioden hvor hun spillede i Ladybirds.
Og Bjarne Ludvigsen der senere kom med i et orkester ved navn: Rollators.

Billede venligst udlånt af Marianne.


Marianne Ludvigsen havde mange gode oplevelser med Ladybirds, her i midten med guitar .

 

Rollators.: Det er Bjarne Ludvigsen, der sidder i midten ved keyboardet..( Bjarne døde d. 26. Maj 2010 ).

 

til forsiden

næste side