Strengebanden 1983

Det glædede mig meget at komme til at spille sammen med Henrik Høien, da jeg følte vi havde den samme musiksmag og den samme musikalske baggrund. Jeg fik dog gjort det klart at jeg ikke havde til hensigt at komme ud og spille igen, at det kun var for samspillets skyld.

Der var nogle gange hvor Jørgen Christiansen var med for at spille bas og Henrik trommer, men hen ad vejen fik vi samlet et egentligt band. Det blev til Strengebanden, som bestod af : Henrik - sang og bas, Torben - rytmeguitar, Flemming - keyboard, Ole - trommer og mig - singleguitar, og så var det ellers Shadows derudaf.

På billedet herover er vi : Flemming, Per, Torben, Henrik og Ole.

Det var et dejligt sted at spille, da det var et stort værelse i den ene længe på gården og kun køer som nysgerrige naboer. Det kunne dog hænde, at det elektriske hegn kunne høres i vores forstærkere.

Senere valgte Flemming at stoppe for at hellige sig en Radioforretning i Hvalsø, og Ole flyttede til Jylland. Det hændte nogle få gange at vi inviterede henholdsvis Jørgen Christiansen og Steen Petersen til at komme og være med.
Steen var bl.a. med til at lave nogle indspilninger på en god stor Revox Henrik havde fået fat i.


1990

Henrik var gennem sit nye arbejde kommet i snak med en repræsentant fra Agfa, som gerne ville komme og være med på keyboard. Han hed Hugo Baron, og var også ferm på en guitar, så det blev derefter os fire som den faste gruppe. Ved indspilninger lagde Henrik trommer på, men ellers havde han en trommemaskine der kørte over sanganlægget.


Her har vi Hugo, Henrik og Per.

Hugo spillede for det meste keyboard, men var ganske god på en guitar.

 

1993

Henrik flyttede til Roskilde, men fik dog hurtigt indrettet et lille øvelokale i bunden af hans have, og vi fortsatte så med at spille der.

Henrik fik sideløbende lyst til at spille musik i andre sammenhæng, og spillede en overgang i et band ved navn Angelwood Station Band
hvor hans søn var med på guitar, så senere i et Jazzband med navnet Natur Jazz .

· · TorsdagsBanden · ·


Her har vi Henrik, Hugo, Torben og Per.

Vi fire mødtes hver torsdag for at spille lidt Shadows sammen, kun for hyggens skyld, ikke for at komme ud og spille.

Hugo har dog på det sidste valgt at hægte sig på Jazzbandet, hvor han så kan spille guitar.

Her i 2010 spiller Hugo og Henrik sammen i Baronet Swingband Kvartet.

Indtil i dag 2020, spiller Torben, Henrik og jeg stadig hver anden torsdag på 38. år.

Her er eksempler på noget af det vi fik indspillet hos Henrik.



I juni måned 2016, var Henrik og jeg til interview på Kanal Roskilde.
Her skulle vi fortælle om hvordan vi hver især var startet med at spille musik.

Det blev sendt over to gange en halv time i Roskilde TV.

Du kan se første del af interviewet her :

Roskilde TV - Del 1

Du kan se anden del af interviewet her :

Roskilde TV - Del 2


  Her er det så slut på Bands.

til forsiden