Det Tekniske.

Lige fra jeg begyndte at spille guitar, har jeg prøvet med hjemmebyg at lave noget elektronik der kunne hjælpe mig med at få den helt “rigtige” lyd på guitaren.
I starten var det med små Josty Kit byggesæt monteret i en cigarkasse, som jeg satte mellem guitar og forstærker.

Det skete dog sommetider, at de andre pludselig sagde at nu var den der, og så kunne det være på et tidspunkt hvor jeg gik uden om mit hjemmebyg. Det var ikke særlig opmuntrende.

Af færdigvarer havde jeg dog også købt en Schaller forvrænger og en Schaller Wah Wah pedal.

Igennem årene har jeg hele tiden prøvet at finde ud af hvad der skulle til for at få anlægget til at lyde som Hank Marvins. Der har været en ombygget Copy Cat echomaskine og endnu flere filterkasser.

Senere fandt jeg tegninger over forskellige filtre der kunne være med til at ændre på lyden, dem byggede jeg ind i lidt finere aluminiumskasser.

Min guitar har jeg ogsĺ ombygget nogle gange.

 

Min sidste effektenhed.

 

Her er mit lille værksted, hvor jeg prøver at finde nye måder at forbedre min lyd på guitaren.

Først i dag føler jeg at jeg har ramt det rigtige, men det er også en kombination af flere hjemmekonstruerede printplader sat sammen med to digitale echo-enheder. Den ene er en Line6 Stomp Box Modelers, der kan simulere en Roland RE-101 Space Echo, og derefter en Ross RDD-20 der kan få echoet fra Line6 til at løbe rundt. Printpladerne har til opgave at mixe det hele og få de dybe strenge til at lyde mere rå end de lyse strenge
( Auto Bright ).

Min forstærker.

Ang. Forstærker, fik jeg af Niels Kristensen i 1975 foræret et sæt printplader der var lavet på baggrund af tegninger til en LAB-Series L7 forstærker.
I 1988 fik jeg taget mig sammen til at få lavet det til en færdig Combo-forstærker. Jeg byggede et kontrolpanel med printene monteret på bagsiden, dertil koblede jeg en Josty Kit 100W udgangsforstærker og købte et brugt Marshall højttalerkabinet, hvorfra jeg tog de to 12” Celestion højttalere, ( kabinettet fik Torben ).
Så købte jeg noget træ, vinylbeklædning, noget Fender frontstof og byggede så en Fenderlignende Twin Reverb. Navnet på den lavede jeg også lidt personligt.

Forstærkeren bruger jeg når vi spiller sammen hos
Henrik Høien.
Ved indspilninger på PC, går jeg direkte fra echoenheden til PC’en.

Men alt i alt syntes jeg det lyder godt alt sammen nu.

 

Angående navnet kunne jeg ikke nære mig for også at sætte det på en Fender Stratocaster-kopi fra Bilka.

 

Og idolerne er stadig de samme.

 

til forsiden

næste side