1961 - 64

Jeg øvede en del på min hjemmebyggede “ Burns “,
men syntes efterhånden, efter jeg havde set hvad Shadows spillede på, at den var kluntet og tung, ( jeg havde lavet den af Asketræ og lagt en jernstang ind i halsen for at den skulle forblive lige ), så jeg gik igang med at bygge en ny guitar.
Denne gang købte jeg en færdig Höfnerhals, men viklede selv spolerne til de tre pickupper.
Jeg fik min far til at tage en træklods med på arbejdet, hvor han fik den savet ud på en båndsav, efter en tegning jeg havde lavet.
Tegningen måtte jeg konstruere ved at kigge på en Fender Stratocaster i vinduet hos Aage Jensen der dengang lå i en kælderforretning i Stengade.
Guitaren blev malet rød, og jeg var meget stolt af den.

Jeg syntes selv den var meget vellykket.
 
Mine forældre havde fået fjernsyn med indgang til stereogrammofon, og jeg var hurtig til at anskaffe en stereogrammofon, en Shadows, og to Spotnicks LP plader, og så gik det ellers derudaf med at øve deres numre.

Når der var mulighed, gik jeg også til koncert, når de var i København.

Cliff Richard og
The Shadows fra dengang hvor man
måtte tage billeder
ved koncerterne.
Her omkring 1964

Nu havde de pludselig skiftet deres Fender guitarer ud med Burns. Det kunne jo godt forvirre lidt.

Og så er der linet op til Nivram.

Det har altid været Hank Marvin der har givet mig
inspiration til at lede efter den rigtige lyd, og samtidig
har han også påvirket min måde at spille på.

Jeg var også til en enkelt koncert med Spotnicks, og det var en helt overvældende lyd,
de havde på deres forstærkere.
Bassen blev spillet over en højttaler der var
over 20” i diameter,
og singlen blev spillet
på Bo Winberg’s hjemmebygget anlæg
der var krystalklar i lyden og meget kraftig.

 



Her er det så slut på historien, fortsættelsen er beskrevet under Bands.


Min far havde også købt en Philips Salute båndoptager, og da jeg nu ikke havde nogen at spille sammen med, valgte jeg at spille med mig selv sound on sound på båndoptageren, bas, rytme og single.

Du kan lytte til et lille eksempel på, hvad jeg fik lavet
med min nye guitar på båndoptageren.

Start afspilleren for at høre det.

til forsiden